Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Expedia Group vil fremover satse mere på loyale kunder, som kan sikre omsætning på den lange bane.

I løbet af de seneste 18 måneder har Expedia registreret, at loyalitetskunder har booket tre gange så meget som øvrige kunder. Samtidig har disse kunder genereret dobbelt så meget omsætning. Det skriver Costar.com.

“Med afsæt i disse nøgletal er hele vores organisation fokuseret på at tiltrække de rigtige kunder for derefter at konvertere dem til loyalitetskunder og appbrugere”, siger Peter Kern, der er Vice Chairman and Chief Executive Officer i Expedia.

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser

Palads Hotel i Viborg står over for en omfattende renovering efter flere år med underskud. Samtidig vil hotellets nye medejer samle administrationen af otte jyske hoteller i byen og dermed skabe nye arbejdspladser.

Park Lane Copenhagen får ny CEO

Louise Doré Petersen er udnævnt til adm. direktør og General Manager for Park Lane Copenhagen. Med mere end 30 års erfaring fra hotelbranchen skal Louise Doré Petersen stå i spidsen for hotellets videre udvikling og styrke dets position blandt Københavns luksushoteller.

Log ind