Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Rekordernes tid er endnu ikke ovre. For 17. måned i streg er antallet af danske lønmodtagere nemlig steget, og det ramte i juni det højeste niveau, der nogensinde er registreret. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Antallet af lønmodtagere steg i juni med 7.000, og samtidig blev antallet af lønmodtagere i maj revideret op med 1.600, så antallet af lønmodtagere i alt nåede op på 2.963.000, hvilket altså er det højeste niveau, der er registreret hos Danmarks Statistik. Her går statistikken tilbage til 2008, skriver Finans.dk.

”Vi må konstatere, at hvis vi nærmer os en krise, så er der ikke nogen, der har fortalt det til det danske arbejdsmarked,” skriver Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank, i en kommentar.

Læs hele artiklen (login)

Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København

Hotel- og restaurationsbranchen har haft en jobvækst på 49 pct. i København fra 2014 til 2024. Samtidig viser en ny erhvervsredegørelse fra kommunen, at næsten halvdelen af branchens virksomheder er utilfredse med erhvervsvenligheden.

Ny rekord: 150.000 arbejder på hoteller og restauranter

Beskæftigelsen i hotel og restaurantbranchen nåede i juli 152.743 personer, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er ny brancherekort, og så er det knap 7.000 flere end året før. Internationale medarbejdere står for næsten halvdelen af fremgangen.

Log ind