Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Restriktionerne er blevet ophævet, nærmarkederne begynder at røre på sig igen og de foreløbige bookinger for særligt leisure-turismen ser fornuftige ud. Sådan indleder Niels Jørgen Jensen, adm. direktør i Fårup Sommerland og bestyrelsesformand for VisitDenmark, et indlæg på Finans.dk.

”Hos Hotel Fårup ligger vi i index 275, og forhåndsbookingerne i feriehusene lover også godt, hvilket har positive indvirkninger på attraktionerne og lokalsamfundene som helhed. Der venter imidlertid stadig en stor opgave i forhold til at genvinde momentum, så dansk turisme hurtigst muligt kan komme tilbage på 2019-niveau, da Danmark bød velkommen til det højeste antal udenlandske gæster nogensinde,” skriver han.

Hans budskab lyder, at destinationerne stadig skal gøre, hvad de kan for at fastholde danske turister. Men i dansk turisme må vi må være realistiske og erkende, at danskerne igen vil rejse ud, mener han. De danske rejsebureauer melder allerede om høj aktivitet og stor interesse for udenlandske destinationer. Derfor er det helt afgørende at få de internationale gæster tilbage.

Læs hele historien her.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind