Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Comwell Hotels har offentliggjort resultatet for 2021. Med en omsætning på 710,5 mio. kr. mod 526,8 mio. kr. i 2020 har koncernen haft en fremgang i omsætningen på 34,9 pct., skriver InsideFlyer.dk.

Resultatet af den primære drift er fortsat påvirket af effekten af COVID-19 og de indførte restriktioner og forbud, ligesom koncernens svenske aktiviteter fortsat påvirker selskabets resultat negativt; i 2021 med -12,8 mio. kr.

”Vi var, som i 2020 påvirket af lange perioder med nedlukning af vores hoteller, men på trods af det kommer vi ud med et resultat, der er 38 mio. kr. bedre end året før. Det er jeg ganske tilfreds med. Vi har været omstillingsparate under hele perioden med COVID-19, og det, tilsammen med et stærkt brand, dygtige medarbejdere og et godt og landsdækkende produkt, har givet os en belægningsprocent på 42 pct. i Danmark og hele 57% i Sverige, hvilket er over markedsgennemsnittet. Samtidig viste 2. halvår af 2021 os, at vores forretningskunder har et stort behov for at mødes fysisk for at afholde møder, konferencer og kurser,” fortæller Peter Schelde, koncernchef for Comwell.

Læs hele historien her.

Villa Provence går efter Michelin-nøgle i Aarhus

Omkring 1.000 nye hotelværelser er på vej i Aarhus, men Bühlmann Hotels ser fortsat plads til mindre luksushoteller. Boutiquehotellet Villa Provence vil styrke sin position på markedet med ambitionen om at opnå en Michelin nøgle.

Aarhus skal finde gæster til 1.000 nye hotelværelser

Hotelkapaciteten i Aarhus står foran en stigning på godt 30 pct. med næsten 1.000 nye værelser. Hotellerne mærker endnu ikke en markant skærpet konkurrence, men både branchen og VisitAarhus har øget fokus på at tiltrække flere gæster til byen.

Log ind