Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den danske hotelverden er delt i to. Hotellerne i provinsen har stor tiltro til fremtiden og forventer allerede i år at være tilbage til niveauet fra før coronakrisen. I København er krisen langt dybere. Overnatningsstederne tør først tro på et fuldt comeback i 2023, og mange forventer først at være på helt igennem krisen i 2024, skriver Jyllands-Posten/Finans.dk.

”Der er stor forskel på situationen i København og i resten af Danmark. København har været væsentligt hårdere ramt af pandemien, og den trækker også længere spor,” siger Jannick Nytoft, adm. direktør i HORESTA.

En ny undersøgelse blandt HORESTAs medlemmer viser, at to tredjedele af hotellerne uden for København regner med, at omsætningen allerede i år når tilbage til eller overstiger niveauet fra før covid-19. I København er det kun en tredjedel, som har samme forventning.

Læs hele historien her.

Fyn får bedste turismehalvår i flere år

Fyn og Øerne nåede 1,58 mio. overnatninger i første halvår af 2026, hvilket er 4,6 pct. flere end året før. Fremgangen ligger over landsgennemsnittet og mærkes især på hotellerne, mens Odense har vækst i både ferie og erhvervsturismen.

Rosenborg Slot får nyt skatkammer til over 600 mio. kr.

Den Kongelige Samling er kommet et skridt videre med en omfattende fornyelse af Rosenborg Slot. Projektet skal give nye rammer for de mere end 500.000 gæster, der hvert år besøger slottet, og gøre det muligt at udstille flere af de kongelige skatte.

Log ind