Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Efter en mørk periode med afstandskrav, væsentligt kortere køer og alt for få udenlandske turister vil de danske forlystelsesparker nu ryste sig ud af den krise, som har bragt svære sæsoner med sig. Branchen skal genrejses, og parkerne har fundet det bedste værktøj at gøre det med: investeringer, investeringer, investeringer, skriver Børsen.

Kun lidt over tre måneder inde i 2022 har de danske forlystelsesparker, der er medlem af Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark (FFD), allerede investeret samlet for 506 mio. kr. Det er et markant hop fra investeringstallet for 2021, som var nede at ramme 285 mio. kr. Ifølge politisk direktør i HORESTA og sekretær i FFD, Kristian Nørgaard, er det et tegn på, at parkerne tør satse.

“Med disse investeringer siger forlystelsesparkerne, at de tror på fremtiden ved virkelig at satse på deres produkt. Det er et udtryk for, at man tør investere sig ud af en krise. Det hjælper med at gøre vores produkt attraktivt. Vi ved fra vores branche, at det er utrolig vigtigt, at man hele tiden fornyer sig og hele tiden lægger på. At vores gæster føler, at vi er med i konkurrencen om at skabe de bedste oplevelser,” siger Kristian Nørgaard.

Læs hele historien her.

Tivoli åbner julen på fredag med en million lys

Den 13. november åbner Tivoli sin 33. julesæson med julemarked, en million lys og nye oplevelser. Forlystelseshaven forventer en million gæstebesøg og vil fastholde julemarkedets position blandt verdens bedste.

Tivoli øger omsætningen efter ny japansk satsning

Tivoli har øget omsætningen med 6 pct. i tredje kvartal, hvor både indtjening og besøgstal er steget. Fremgangen skyldes blandt andet åbningen af det nye japanskinspirerede forlystelsesområde Hikari.

Log ind