Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Barkoncernen Rekom skal have større fokus på events og festivaler. Selskabet har derfor overtaget dansk festselskab, der gennem en årrække har skabt succes med endagsfestivaler i både Danmark og Sverige under temaerne ”Vi elsker 90’erne” og ”Vi elsker 00’erne”. Det fortælles i en pressemeddelelse, skriver FødevareWatch.dk.

Selskabet går under navnet Vi Elsker og har siden 2011 arrangeret en række events, men skal fremover indgå i Rekom Event, der ligeledes står bag store events. Stifterne Michael Thiberg og Riffi Haddaoui følger med over i Rekom-regiet.

”Vi Elsker” har sat helt nye standarder for de store endagsfestivaler i Danmark. De har skabt en fest og stemning, som folk vender tilbage til år efter år. Det ligger lige til højrebenet at invitere dem med i Rekom. Samtidig kan vi, sammen med Riffi og Michael og hele deres stærke team, løfte festivalerne endnu højere op og få den magi, der var i 90’erne og 00’erne med ud på vores andre markeder i Nordeuropa”, udtaler driftsdirektør Jonathan Grumme fra Rekom.

Læs hele historien her.

Se også

København sikrer flere millioner til store events

Københavns Kommune vil fastholde muligheden for at tiltrække store begivenheder til hovedstaden efter 2030. Budgetaftalen for 2027 tilfører flere midler til megaeventpuljen og Copenhagen Sprint, mens kommunen også ser på nye eventarealer og turismeindsatser.

Odense godkender stor hoteludvidelse

Et flertal i Odense Byråd har sagt ja til en ny hotelfløj ved Odense Congress Center. Projektet skal styrke kapaciteten til konferencer og events.

Log ind