Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det Nationale Turismeforum, der har til formål at styre og koordinere den offentlige turismefremmeindsats i Danmark, har netop udgivet “Statusanalyse af turismens udvikling og konkurrenceevne” for 2021. Heri dokumenteres det, at Danmark i lighed med en række andre lande har oplevet et fald i antallet af udenlandske turister som følge af coronapandemien, skriver Standby.dk.

”I turisterhvervet står vi nu overfor at skulle genskabe eksportomsætningen fra før coronakrisen, og derfor er det særligt vigtigt med fokus på dansk turismes konkurrenceevne. Hele den internationale turisme er langsomt ved at genrejse sig, og vi står foran en hård kamp om at vinde vores udenlandske turister tilbage. Men i en tid hvor både virksomheder og private er hårdt pressede økonomisk, vil konkurrencekraften få langt større betydning end før,” lyder det fra HORESTAs administrerende direktør Jannick Nytoft.

HORESTA-direktøren opfordrer til, at regeringen sætter fokus på turisterhvervets konkurrencevilkår, da de udenlandske turister ikke nødvendigvis vender tilbage af sig selv. Det er især turister i segmentet omkring storby- og erhvervs- og mødeturismen, der fortsat er hårdt er ramt. I 2019 havde dansk turisme en omsætning på 139 milliarder kroner, hvoraf 60 milliarder kroner – eller lidt under halvdelen – kom fra de udenlandske turister.

Læs hele historien her.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind