Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Ifølge Anette Sørensen, der er direktør i Visitnordsjælland, har danskerne fået smag for naturen og er blevet nysgerrige på alle slags udendørsaktiviteter.

”Det gælder både de gratis glæder, men også udbudte aktiviteter som guidede ture og oplevelseskoncepter i det fri - fra vandsport i Lynæs til glamping blandt kameler i Dronningmølle. Oplevelser, der taler til sanserne, og som er gode for krop og sjæl, er populære,” lyder det fra Anette Sørensen i et indlæg i Frederiksborg Amts Avis.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind