Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det europæiske luftfartsselskab Ryanair kritiserer både Københavns Lufthavn, den danske stat og dominerende aktionærer i Københavns Lufthavn og SAS. Ryanair mener ikke, at Københavns Lufthavn er konkurrencedygtig, hvorfor de i stedet satser på Billund Lufthavn. Det skriver Børsen.

“Der er hård kamp mellem alle lufthavne om at tiltrække trafik efter corona. Alle lokker med lave priser og siger “kom til os”. Undtagelsen er København, hvor man nærmest siger, at “her er der ikke noget at komme efter”. Dermed risikerer København at blive den store taber, og det kommer til at gå ud over både turismen og de små og mellemstore virksomheder,” siger Eddie Wilson, som er topchef i Ryanair.

Ledelsen i CPH afviser kritikken og siger, at de flyselskaber, lufthavnen er i dialog med, har genstartet trafikken.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Log ind