Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Danmark har lige nu 35 michelinstjerner fordelt på 26 restauranter. Hvor mange restauranter, der i år skal have én eller flere stjerner, bliver afgjort mandag aften. Det skriver Ritzau ifølge FødevareWatch.

Normalt bliver michelinstjernerne uddelt i februar, men coronasituationen har udsat uddelingen. Ifølge Tine Skriver, som er fødevarechef i HORESTA, er det vigtigt, at Danmark fastholder sit høje niveau ved den kommende uddeling mandag aften, da michelinstjernerne er med til at markedsføre og tiltrække turister til Danmark.

”Når du er Michelin-restaurant, arbejder og higer du efter det ypperste gastronomiske håndværk. Det er det, som driver dig. Men det har også en afgørende effekt på det omkringliggende restauranterhverv. Fordi gastroturisterne også benytter de andre, og fordi det inspirerer og løfter hele erhvervet. Samtidig skal gæsterne jo også komme og bo på vores hoteller, så det driver jo vores turismeerhverv, at vi har de her fyrtårne,” fortæller Tine Skriver til Berlingske.

Læs hele historien her.

Rødvig Kro & Badehotel henter ny køkkenchef

Jesper Nielsen er tiltrådt som køkkenchef på Rødvig Kro & Badehotel. Han kommer med erfaring fra internationale Michelinrestauranter og flere års drift af Egn Boutique Hotel & Restaurant på Møn.

Jesper Koch overtager historisk hotel på Als

Hotel Baltic i Høruphav genåbner i marts 2027 med Jesper Koch som ny forpagter. Den kendte kok og restauratør vil udvikle hotellet med fokus på gastronomi, selskaber og personligt værtskab.

Log ind