Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Fremtiden ser lys ud for hotel- og restaurantbranchen, men med de nu fjernede restriktioner, udfases hjælpepakkerne også, hvilket er en udfordring for hotellerne og restauranterne. Det fortæller Allan Hansen, der er regionsformand i HORESTA til Folketidende.

”Til november skal udskudt moms og A-skat tilbagebetales. Til den tid er det de færreste, der har oparbejdet så meget likviditet, at det kan ske uden at skulle bede banken om hjælp. Derfor ønsker vi fra HORESTAs side en dialog med regeringen og Folketinget om, hvorvidt den udskudte moms og A-skat vil kunne tilbagebetales i op til seks år, ” siger Allan Hansen.

Læs hele historien her.

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser

Palads Hotel i Viborg står over for en omfattende renovering efter flere år med underskud. Samtidig vil hotellets nye medejer samle administrationen af otte jyske hoteller i byen og dermed skabe nye arbejdspladser.

Park Lane Copenhagen får ny CEO

Louise Doré Petersen er udnævnt til adm. direktør og General Manager for Park Lane Copenhagen. Med mere end 30 års erfaring fra hotelbranchen skal Louise Doré Petersen stå i spidsen for hotellets videre udvikling og styrke dets position blandt Københavns luksushoteller.

Log ind