Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Københavns Kommune har frem mod 2025 afsat et tocifret millionbeløb til blandt andet støjvagter, styrket kontrol med byens udeserveringer og natteværter, der skal arbejde for, at nattelivet er trygt for byens gæster og beboerne. Det skriver Politiken.

”Konkret er det blandt andet 3,8 millioner kroner om året til natteværter i perioden 2023-2025, 1,4 millioner kroner til spuling af gader, fortove og pladser i 2022-2025 og 1,7 millioner kroner til udvidelse af støjvagten i 2022-2025. Det skal medvirke til en »kulturforandring«,” siger politisk ordfører Jonas Bjørn Jensen (S).

Læs hele historien her.

Tre storbyer sænker regningen for udeservering

Restauranter og caféer i København, Aarhus og Aalborg får lavere udgifter til udeservering. HORESTA glæder sig over beslutningerne og peger på, at udeservering også bidrager med aktivitet og liv i byerne.

Flere kæder bejler til nyt hotel på Frederiksberg

En eksisterende bygning tæt ved Flintholm Station kan blive omdannet og udvidet til et nyt hotel. Udvikleren Tanmia er i dialog med flere mulige operatører, mens lokalplanforslaget nu er sendt i offentlig høring.

Log ind