Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den norske genåbning er på mange måder en god nyhed, også for dansk turisme. I 2019, sidste normale rejseår før coronakrisen, havde norske turister 2,3 millioner målbare overnatninger i Danmark, og under deres ophold i Danmark i 2019 brugte de 8,3 milliarder kroner. Det skriver Standby.dk

”At nordmændene, Danmarks næststørste udenlandske marked, nu kan komme tilbage til Danmark, betyder rigtig meget. Vores seneste tal for i år går til juli, og her har vi mistet 92 procent af de norske overnatninger i forhold til 2019,” siger Flemming Bruhn, direktør i VisitDenmark for blandt andet Norge.

Læs hele historien her.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind