Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I 2011 købte milliardæren og LEGO-arvingen Anders Kirk Johansen kæmpevillaen, som tidligere har huset den canadiske ambassade på Østerbro. Til foråret åbner palæet op som et unikt overnatningssted. Det skriver Standby.dk.

Bygningen er blevet restaureret for et trecifret millionbeløb, og der er opført en tilbygning. Det bliver Anders Ølsted Jensen, der er tidligere chefconcierge på Hotel d’Angleterre, som bliver direktør for Villa Canada.

”Villa Canada bliver ikke et egentligt hotel, man skal leje hele palæet med blandt andet seks soveværelser. Det bliver et meget unikt overnatningssted, som ikke er set før i København,” siger Anders Ølsted Jensen.

Læs hele historien her.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Nyt teknisk museum skal tiltrække 383.000 gæster

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum er rykket videre med en arkitektkonkurrence. Museet forventer 383.000 besøgende om året, og vinderprojektet skal findes i maj 2027.

København afviser loft over store events

Et forslag om at begrænse antallet af store arrangementer i København er blevet stemt ned i Borgerrepræsentationen. Flertallet ønsker ikke et fast loft over begivenheder, der kan skabe aktivitet og omsætning i byen.

Log ind