Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Når gourmetrestauranten Ghrelin i starten af 2022 rykker ind i nye lokaler i SHIP-bygningen i Aarhus Ø, er der plads til de helt store armbevægelser. Restauranten bliver nemlig tre gange så stor, som den hidtil har været. Det skriver Århus Stiftstidende.  

Den ekstra plads, giver ifølge kokkene bag, langt flere muligheder for at eksperimentere og udvikle restaurantens kompetencer.

”Vi kommer til at få mere plads i køkkenet, ligesom vi får et testkøkken i kælderen, hvor vi kan udvikle vores færdigheder,” siger Anders Kuk Kristensen, som er den ene del af kokkeduoen bag Ghrelin.

Læs hele historien her.

Tidligere hotelchef bliver vicedirektør i Den Gamle By

Nina Carlslund tiltræder 16. november som vicedirektør i Den Gamle By i Aarhus. Efter 13 år som hoteldirektør hos Scandic og en periode som administrerende direktør for Danske Hoteller skal hun nu arbejde med gæsteoplevelser, drift og forretningsudvikling.

Danske hoteller investerer i beskyttelse mod væggelus

En finsk løsning til forebyggelse af væggelus er installeret på 9.600 danske hotelværelser. På Hotel Guest Apart i Aarhus har direktøren valgt teknologien for at undgå driftsforstyrrelser og omkostninger ved et eventuelt udbrud.

Log ind