Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

For at mindske risikoen for, at corona spreder sig, kan virksomheder kræve at ansatte viser coronapas. Det skriver Standby.dk, der blandt andet har spurgt tre hotelkæder, om hvorvidt de vil kræve, at deres ansatte fremviser det. Mens Arp-Hansen er afventende, vil Scandic og Comwell indføre kravet.

”Comwell har naturligvis hele tiden fuldt myndighedernes anbefalinger for at skabe trygge rammer for vores medarbejdere og gæster. Så vi indfører kravet om at kunne se coronapas for vores medarbejdere. Vi gør det for at beskytte vores medarbejdere. Vi gør det også for at skabe en tryg arbejdsplads for vores kolleger, og så vi kan sige til vores kunder, at Comwell selvfølgelig tager alle tiltag for at minimere smitten. Vi har også købt en bunke selvtest, som vi kan overveje at bruge, men vi opfordrer alle til at blive vaccineret,” siger Peter Schelde, koncernchef for Comwell Hotels.

Læs hele historien her.

Scandic tager afsked med mangeårig direktør

Scandic Hotels Group og Søren Faerber har indgået en fælles aftale om at afslutte samarbejdet. Den tidligere danske landechef har senest været strategidirektør for hele hotelkoncernen, hvor han har haft ansvar for strategi, franchise og partnerskaber.

Comwell henter ny direktør efter fyringsrunde

Comwell Hotels har ansat Terese Johannesen som ny kommerciel direktør efter fyringen af tre chefer i september. Terese Johannesen kommer fra Norlys og skal stå i spidsen for hotelkædens kommercielle udvikling.

Log ind