Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Wonderful Copenhagen har for nyligt fået overrakt Global Destination Sustainability Movement’s Innovation Award 2021 som anerkendelse for initiativet Copenhagen Legacy Lab. Det skriver Turisme.nu.

Med initiativet har Wonderful Copenhagen arbejdet med, hvordan man som destination får mere værdi ud af at være vært for internationale kongresser. København har igennem en årrække opbygget en særlig position som værtsby for internationale kongresser, og før pandemien, i 2019, var København verdens 12. mest benyttede kongresby globalt set, hvilket skabte en omsætning på over én milliard kroner.

Læs hele historien her.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind