Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Ekspertgrupperne er sat på en umulig opgave. De producerer anbefalinger stort set uden empiri og underbygning. Hos os ude i virkeligheden frygter vi eksperternes modeller. Deres genåbningsscenarier er desværre både ubrugelige og direkte skadelige for vores erhverv indledes et indlæg i Jyllands-Posten.

Forfatterne er Jesper Boelskifte, adm. direktør, MASH/Copenhagen Concepts, Lasse Wiwe, medejer, Cocks & Cows/NoHo Partners, Peder Blak, adm. direktør, Old Irish Pub, Jan Vinther Laursen, adm. direktør, Bone’s Restauranter A/S

”Statsministerens faglige referencegruppe har udarbejdet en 126 siders rapport, der ganske bekymrende danner grundlaget for genåbningen. I dens konkrete modeller åbenbarer det sig nok en gang tydeligt, at der simpelthen mangler forståelse for dansk erhvervsliv i håndteringen af coronakrisen. Det foreslås nemlig, at restauranter, barer, caféer og lignende på et endnu ukendt tidspunkt kan ”få lov” til at genåbne til kl. 22.00. Samtidig skal vi lide under voldsomme arealkrav, der risikerer at begrænse antallet af gæster med op mod 70 pct.,” skriver de.

Virksomhederne mener, at denne model handicapper forretningsgrundlaget i en grad, der giver overvejelser om, hvorvidt det overhovedet kan betale sig at åbne op igen.

Læs hele historien her.

HORESTA: Nye emballageregler kan sende restauranter ud i administrativt kaos

Om mindre end tre måneder risikerer caféer, restauranter og steder, der leverer takeaway at få et omfattende producentansvar for emballage med eget logo. Hos HORESTA møder reglerne stor bekymring, fordi virksomheder kan ende med at hæfte for emballage, de hverken producerer eller har reel indsigt i.

Log ind