Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Københavnske hoteller frygter endnu en elendig sommer uden ret mange gæster. Ordrebøgerne er tomme, og der er næsten ingen reservationer i højsæsonen, hvor en meget stor del af årets indtjening traditionelt hentes. Katia Østergaard, adm. direktør i HORESTA, fremhæver, at de nuværende krav om 10 dages karantæne eller en negativ test efter fire dage vil være ødelæggende for turismen, fordi udlændinge i gennemsnit opholder sig i København i knap tre dage, skriver Finans.dk.

”Vores økonomi styrtbløder, og jeg er meget bekymret for vores højsæson. I et normalt år ville 60 pct. af vores værelser i juli allerede været booket, og det svarer til 4.000 overnatninger. I øjeblikket har vi reservationer på 226 overnatninger,” siger Sanne Færgsted, som er hoteldirektør for Moxy Copenhagen og Hotel Best Western Plus Airport Hotel.

Der er heller ikke megen optimisme at hente hos Frederik Møller, der er direktør for Copenhagen Plaza Hotel ved Tivoli samt landechef for yderligere fire københavnske hoteller i Ligula Hospitality Group med i alt 768 værelser.

Læs hele historien her.

To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København

Et politisk flertal i København vil undtage yderligere to områder fra det kommende hotelstop i Indre By. Det gælder et hotelprojekt på Rådhuspladsen og et kommende Four Seasons hotel ved Kongens Nytorv. Samtidig ønsker fem partier at undtage endnu et hotelprojekt.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Log ind