Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det vakte voldsom kritik fra flere partier i Borgerrepræsentationen og fra brancheorganisationer, da Teknik- og Miljøforvaltningen samt Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune tidligere på måneden offentliggjorde første udkast til en plan for fremtidens restaurations- og natteliv i København, skriver Berlingske.

Berlingske talte mandag med fungerende overborgmester Lars Weiss (S) om den diskuterede plan.

”Selvfølgelig skal der findes en balance, så beboerne i Middelalderbyen, de tilsluttende gader og nogle steder i de indre brokvarterer, kan være der. Men der skal også være et natteliv i København,” siger overborgmesteren.

Læs hele historien her.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Nyt teknisk museum skal tiltrække 383.000 gæster

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum er rykket videre med en arkitektkonkurrence. Museet forventer 383.000 besøgende om året, og vinderprojektet skal findes i maj 2027.

København afviser loft over store events

Et forslag om at begrænse antallet af store arrangementer i København er blevet stemt ned i Borgerrepræsentationen. Flertallet ønsker ikke et fast loft over begivenheder, der kan skabe aktivitet og omsætning i byen.

Log ind