Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Politiske ledere, topembedsmænd, forskere og interesseorganisationer deltager 15.-16. april i en virtuel femte udgave af topmødet World Food Summit - Better food for more people, der afholdes i København. Det skriver FødevareWatch.dk.

Som det har været de øvrige år, siden daværende fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) var vært for den første udgave i 2017, handler det om udfordringerne for fremtidens fødevareproduktion, og der forventes omkring 500 deltagere fra hele verden, fremgår det af en pressemeddelelse fra Fødevareministeriet.

"Verden står over for en række massive udfordringer, når vi de kommende år skal producere tilstrækkeligt med sunde og sikre fødevarer til en befolkning, der stadigt vokser. Og som samtidig stiller berettigede og skærpede krav til både den mad de spiser, og den måde maden bliver produceret, opbevaret og transporteret på," siger fødevareminister Rasmus Prehn (S) forud for årets topmøde.

Læs hele historien her.

Dansk dobbeltsejr ved EM for konferencekokke

Anne Brohus fra Hotel Vejlefjord og Trine Thybo Rasmussen fra Munkebjerg Hotel har vundet guld ved EM for konferencekokke i Tyskland. De to kokke skal nu repræsentere Europa ved VM i USA i marts 2027.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Nyt teknisk museum skal tiltrække 383.000 gæster

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum er rykket videre med en arkitektkonkurrence. Museet forventer 383.000 besøgende om året, og vinderprojektet skal findes i maj 2027.

Log ind