Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det bliver med al sandsynlighed ikke i sommeren 2021, at København får indført det yderst efterspurgte kommunale ordenskorps, der med bødeblokken i lommen skal gøre op med sommerens larm fra soundbokse, fulde unge, affald og gadefester. Det fremgår i en orientering til økonomiudvalget i Københavns Kommune, skriver Berlingske.

Beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, Cecilia Lonning-Skovgaard (V), er skuffet over udskydelsen.

”Det har været en årelang kamp at få ordenskorpset etableret, og det har været en forventning fra vores side, at der ville ligge en model klar i foråret. Jeg får daglige mails fra folk i Nordhavn, Islands Brygge og borgere, der bor langs Kongens Have, som er nervøse for, at det går helt amok til sommer. Jeg har indtil nu besvaret henvendelserne med, at der kommer et ordenskorps, så bare rolig. Nu får jeg så en spand koldt vand i hovedet, da det bliver meddelt, at det først kan være klar til årsskiftet. Det betyder, at vi intet kan stille op for at hjælpe københavnerne gennem sommeren,” siger hun.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Nyt teknisk museum skal tiltrække 383.000 gæster

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum er rykket videre med en arkitektkonkurrence. Museet forventer 383.000 besøgende om året, og vinderprojektet skal findes i maj 2027.

København afviser loft over store events

Et forslag om at begrænse antallet af store arrangementer i København er blevet stemt ned i Borgerrepræsentationen. Flertallet ønsker ikke et fast loft over begivenheder, der kan skabe aktivitet og omsætning i byen.

Log ind