Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den opsparede utilfredshed i erhvervslivet er stor. Men trods mangelfulde hjælpepakker og den manglende logik i - og evidens for - regeringens coronarestriktioner er udsigten til et retsopgør med staten og regeringens coronapolitik tilsyneladende ved at løbe ud i sandet.

Bauhaus' trussel om sagsanlæg mod staten ligner lige nu en enlig soldats stormløb over vindebroen mod borgporten. Hverken DI, SMVdanmark, Danmarks Rejsebureauforening eller HORESTA har planer om at lægge sag an.

”Efter at vi drøftede det med juridiske eksperter, og efter at vi læste regeringens lovforslag til en ny epidemilov, så blev det svært at tro, at man kan vinde en sag over regeringen,” siger Jakob Brandt, administrerende direktør i SMVdanmark.

HORESTA har også sat hjælpepakker over en retssag, selvom branchen er ekstremt hårdt ramt af regeringens coronarestriktioner og mangelfulde hjælpepakker.

”Vi har valgt at fokusere kræfterne på det, der er vigtigt lige nu, nemlig hjælpepakker, så erhvervet kan få mest muligt for overhovedet at kunne at overleve,” siger Katia Østergaard, administrerende direktør i HORESTA.

Nye tal: Korttidsudlejning vokser markant i Danmark

Antallet af overnatninger via Airbnb, Booking.com og Expedia er steget 75 pct. siden 2019. HORESTA efterlyser bedre adgang til data, så myndighederne kan kontrollere, om reglerne for korttidsudlejning bliver overholdt.

Fire brancheprofiler skal finde vinderne af HORESTA Talent 2026

Fire markante profiler fra HORESTAs medlemsvirksomheder har sagt ja til at finde vinderne af HORESTA Talent 2026. Juryen får til opgave at udpege fire af branchens største unge talenter, som skal hyldes på HORESTA Årsdag den 12. november. Nu er jagten på kandidaterne i fuld gang.

Log ind