Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

De lyse sommeraftener nærmer sig og kalder på hyggeligt samvær på restauranter, cafeer og barer. Men restauratørerne skal desværre stoppe udskænkningen kl. 22 og sende gæsterne hjem senest kl. 23 - inden det for alvor bliver mørkt, skriver HORESTA og en række øvrige organisationer i et fælles indlæg i Berlingske.

”Danskerne har igennem gennem halvandet år handlet med imponerende omtanke, og det kan de også efter kl. 23. Det er heldigvis blevet tilladt holde private fester ude i byen helt til kl. 05. Men private arrangementer i forsamlingshuse og selskabslokaler skulle nødigt udkonkurrere professionelle serveringssteder, som igennem mere end et år har bevist, at de er i stand til at håndtere smitterisikoen, skriver forfatterne.

Afsenderne er Kirsten Munch Andersen, politisk chef, HORESTA, Lars Ramme Nielsen, chef for turisme og oplevelsesøkonomi, Dansk Erhverv, Lars Thykier, administrerende direktør, Danmarks Rejsebureau Forening, Carsten Suhrke, formand, Vin & Spiritus Organisationen i Danmark, Anders Baagland, formand, Danske Handelsbyer, Torben Hoffmann Rosenstock, direktør, Danmarks Restauranter & Caféer, og Niels Hald, direktør, Bryggeriforeningen

Læs hele indlægget her.

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Farvel til kaffeafgiften: Nu kan der være penge at spare på kaffen

Fra 1. januar 2027 bliver kaffeafgiften afskaffet. Det kan give lavere indkøbspriser og bedre indtjening for landets caféer, restauranter og hoteller. HORESTA glæder sig over afgiftslettelsen og opfordrer virksomhederne til allerede nu at forberede sig på ændringen.

Log ind