Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Mens hele turistbranchen spejder mod yderligere lempelser af rejsereglerne i coronatiden, viser nye tal store dyk for de danske hoteller og overnatningssteder i første kvartal 2021, skriver Finans.dk.

HORESTA peger på, at efter Danmarks Statistik har udsendt tal for branchens omsætning i marts, viser første kvartal nu et dyk på 66 pct. i omsætningen for danske hoteller og restauranter. Det sammenlignet med de tilsvarende tre måneder i 2019 og før krisen. Dermed er det også største kvartals-dyk under coronakrisen. Cheføkonom Jonas Kjær, HORESTA, udtaler om tallene, at «første kvartal af 2021 bliver forhåbentlig en virkelighed, som erhvervet aldrig kommer til at opleve igen.«

”Der er stadig et hav af restriktioner - faktisk flere end ved første genåbning - forbundet med at drive virksomhed i turisme- og oplevelseserhvervet, og derfor er det også alt for tidligt at snakke om udfasning af hjælpepakker. Virksomhederne har brug for at blive fri af restriktionerne, få gæsterne tilbage og skabe omsætning, der kan hjælpe til at afvikle den store gæld, der er oparbejdet det seneste år,” udtaler Jonas Kjær i en pressemeddelelse.

Læs hele historien her.

Hotellerne vokser trods fald i danske overnatninger

Danmark registrerede færre turistovernatninger i september end samme måned sidste år. Hotellerne var den eneste overnatningsform med fremgang, mens den samlede turisme fortsat ligger over niveauet fra 2025.

Vismænd: Airbnb presser boligpriserne i København

Korttidsudlejning gennem Airbnb bidrager til stigende boligpriser i København, viser en ny rapport fra Det Økonomiske Råd. Omfanget af udlejningen er samtidig væsentligt større end i flere andre europæiske storbyer.

Log ind