Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Man påbegyndte i 2020 en gennemgribende renovering og fornyelse af hele Hotel Twentyseven, og alle værelser, lobbyområde og øvrige fællesarealer har man valgt at indrette med fokus på dansk design fra 50’erne og 60’erne. Ønsket er at give gæsterne en oplevelse af at være på besøg i en klassisk københavnerlejlighed snarere end på et traditionelt hotel. Renoveringen beløber sig til 26 millioner danske kroner og forventes færdig i løbet af juni måned i år.

Nu er navnet også skiftet til h27, og det vil adskille sig fra markedet ved at give gæsterne dansk design og ægte københavneroplevelse, lyder det i pressemeddelelsen.

Thomas Bagger, Cluster Manager h27 og Hotel Mayfair, uddyber:

”Hotellets bygning kan dateres tilbage til 1927 og det var derfor vigtigt for os, at vi i renoveringen af hotellet fandt en stil og en indretning, som kunne harmonere med de historiske rammer. Der findes rigtig mange bygninger og lejligheder i København fra den tidsperiode og for at ramme følelsen af ”københavnerlejlighed”, så var det oplagt at gå i retning af dansk design fra 50’erne og 60’erne. Møbler, tekstiler og træsorter fra denne periode passer også rigtigt godt til bygningen. ”

Se også

Sliders lukker efter 12 år

Burgerkæden Sliders lukker sin sidste restaurant på Vesterbro. Ledelsen peger på stigende omkostninger som den afgørende årsag.

Ny pizzakæde satser på oplevelsen

To tidligere Joe & the Juice-profiler åbner pizzakæden Paper Plate i København. Ambitionen er at kombinere New York-inspireret pizza med en stærk gæsteoplevelse.

Log ind