Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I HORESTA er der tilfredshed at spore, efter at der natten til tirsdag blev indgået en politisk aftale om genåbning af samfundet. Nattens politiske aftale betød bl.a. farvel til det omstridte krav om forhåndsbooking af restaurantbesøg, og at kvadratmeterkravet for messer justeres ned til fire, så det svarer til kravet i detailhandlen, skriver FødevareWatch.dk.

Tilfredsheden flankeres dog af ønsker om at få fjernet en række af de restriktioner, som turisme- og oplevelseserhvervet er underlagt, fremgår det af en pressemeddelelse.

"Vores erhverv består af professionelle virksomheder, som er vant til at håndtere og styre gæstetrafik og sætte sikkerheden højt. Det giver ingen mening, at de både skal være underlagt krav om coronapas og samtidig en stribe af restriktioner," siger Kirsten Munch, der er politisk direktør i HORESTA.

Læs hele historien her.

Høje afgifter bremser dansk autocamperturisme

Danmark har langt færre autocampere pr. indbygger end nabolandene. Camping Outdoor Danmark peger på høje afgifter som en væsentlig årsag og mener, at lavere afgifter kan skabe øget turismeomsætning i landdistrikterne.

Efter HORESTAs fokus: Minister vil bremse tyrkiske visumansøgninger

Udenrigsministeriet vil indføre en venteliste for tyrkiske turistvisumansøgere efter en markant stigning i antallet af ansøgninger. Tiltaget kommer efter mistanke om visumshopping, som blandt andet har ført til omfattende afbestillinger hos københavnske hoteller.

Log ind