Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Natten til onsdag blev et bredt politisk flertal enige om “sommer- og erhvervspakke”, der skal sætte gang i oplevelses- og turismeindustrien på dansk jord. Men selvom hjælpepakken omfatter en økonomisk indsprøjtning til de ramte erhverv på 1,65 mia. kr., så er der ikke feststemning hos de brancheorganisationer, som repræsenterer de påvirkede erhverv. Særligt hos HORESTA er man bekymret, skriver Politiken.

“Virksomhederne har igen og igen fået at vide, at hånden ville blive holdt under de erhverv, som har båret de tungeste byrder under coronakrisen. Ingen er blevet ramt hårdere end turisme- og oplevelseserhvervet, men med nattens aftale bliver kompensationen markant forringet på et tidspunkt, hvor vi er lammet af flere restriktioner end nogensinde,” siger HORESTAs politiske direktør, Kirsten Munch.

Læs hele historien her.

Høje afgifter bremser dansk autocamperturisme

Danmark har langt færre autocampere pr. indbygger end nabolandene. Camping Outdoor Danmark peger på høje afgifter som en væsentlig årsag og mener, at lavere afgifter kan skabe øget turismeomsætning i landdistrikterne.

Vismænd: Airbnb presser boligpriserne i København

Korttidsudlejning gennem Airbnb bidrager til stigende boligpriser i København, viser en ny rapport fra Det Økonomiske Råd. Omfanget af udlejningen er samtidig væsentligt større end i flere andre europæiske storbyer.

Log ind