Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Efter 14 måneder præget af aflysninger, udsættelser og senest tvangslukning siden slutningen af november kan MCH atter invitere dansk erhvervsliv indenfor til messer i Herning. Det sker på baggrund af en politisk blåstempling af ekspertgruppens anbefalinger til modeller for sundhedsforsvarlig gennemførelse af blandt andet messer, konferencer og kultur.

Interiør- og designmessen Formland genåbner således messehallerne 19. august, og udsigten til liv i MCH efter en lang nedlukning glæder administrerende direktør i MCH A/S Georg Sørensen:

”Vi hilser den politiske aftale meget velkommen. Store arrangementer stiller store krav til planlægningen, og nu kan vi med afklaring og vished sammen med vores gode samarbejdspartnere planlægge og tilrettelægge messerne i efteråret og fremefter,” siger Georg Sørensen og fortsætter:

”Efter mange måneder med digitale alternativer glæder det mig, at tiden igen er blevet til det trygge, faglige, fysiske og personlige møde, så gode forretninger, idéer og samarbejder kan fastholdes og udvikles til gavn for dansk erhvervsliv.”

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Farvel til kaffeafgiften: Nu kan der være penge at spare på kaffen

Fra 1. januar 2027 bliver kaffeafgiften afskaffet. Det kan give lavere indkøbspriser og bedre indtjening for landets caféer, restauranter og hoteller. HORESTA glæder sig over afgiftslettelsen og opfordrer virksomhederne til allerede nu at forberede sig på ændringen.

Log ind