Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Sommeren nærmer sig, og med den får vi forhåbentlig meget mere gang i turismen og i vores oplevelsesvirksomheder, der det seneste år har lidt hårdt. Men sommeren og tiden efter 30. juni kan alligevel vise sig at blive grum for mange virksomheder, hvis anbefalingerne fra den økonomiske ekspertgruppe bliver til virkelighed og de økonomiske kompensationsordninger stopper, skriver Hans Kristian Skibby, erhvervsordfører og medlem af Skatteudvalget for Dansk Folkeparti, i indlæg på Finans.dk.

”Den økonomiske ekspertgruppe har anbefalet at udfase de generelle kompensationsordninger fra den 30. juni. Der kan være god ræson i at udfase ordninger, der ikke bliver brugt, og forhåbentlig er mange virksomheder igen tilbage på sporet, når vi rammer juli. Men det er alligevel ganske uforståeligt, at man så firkantet vælger at udfase de generelle ordninger, når der stadig vil være betydelige følgevirkninger af de mange restriktioner,” skriver han.

Den skarpe deadline står samtidig i skærende kontrast til de restriktioner, som der ikke er en klar plan for at løfte. Arealkrav, kortere åbningstider og ikke mindst krav om coronapas er på en gang både omkostningstunge og omsætningsminimerende for mange virksomheder.

Læs hele historien her.

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer

En turismeskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus kan give staten en årlig indtægt på omkring 350 mio. kr. Det viser nye beregninger fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne.

Fem forhold kan afgøre turistskattens skæbne

Regeringen overvejer ifølge et internt notat en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus som led i finansieringen af et kommende skatteudspil. Turistmonitor peger i en analyse på uenighed om både selve afgiften og anvendelsen af indtægterne.

Log ind