Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

De europæiske restriktioner rulles gradvist tilbage, vaccinerne er på vej ud i armene på de fleste EU-borgere og det fælles europæiske coronapas er på trapperne. Altsammen initiativer, der skal gøre det nemmere for turister at krydse grænserne. Alligevel må flere københavnske hoteller spejde langt efter de udenlandske turister denne sommer, skriver DR. Faktisk er antallet af bookinger også 54 procent lavere end sidste sommer, hvilket får flere hotelejere til at frygte, at de udenlandske turister helt har opgivet Danmark i år.

”Det er virkelig kedelige tal. Og det er bekymrende, at tallene i år ser langt værre ud til trods for, at vi står i en genåbningssituation. De danske myndigheder har gjort, hvad de kunne for at fortælle, at det er muligt at rejse til udlandet. Desværre har de ikke lagt de samme kræfter i at fortælle udlændingene, at de kan komme til Danmark, siger Kirsten Munch Andersen, der er politisk direktør i HORESTA.

Hun skyder også skylden på de mange restriktioner, der er omkring dansk kulturliv, og på uklare udmeldinger om, hvad udenlandske turister skal rette sig efter, hvis de rejser til Danmark til sommer.

Læs hele historien her.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Nyt teknisk museum skal tiltrække 383.000 gæster

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum er rykket videre med en arkitektkonkurrence. Museet forventer 383.000 besøgende om året, og vinderprojektet skal findes i maj 2027.

København afviser loft over store events

Et forslag om at begrænse antallet af store arrangementer i København er blevet stemt ned i Borgerrepræsentationen. Flertallet ønsker ikke et fast loft over begivenheder, der kan skabe aktivitet og omsætning i byen.

Log ind