Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Kommunerne på Sjælland og de omkringliggende øer vil udarbejde planer for en bæredygtig turismeudvikling på seks feriesteder. Det sker med støtte fra Dansk Kyst- og Naturturisme og Realdania. Planerne skal sikre, at turismen og de positive effekter kommer lokalbefolkningen til gavn og sker i respekt for natur og kultur, skriver Sjællandske.

Stederne er Sydfalster, Det nordøstlige Odsherred, Lollands sydkyst, Hundested, Møn samt området fra Karrebæksminde til Faxe Ladeplads, som i Udviklingsplan for Sjælland og Øerne samt Plan for Udvikling af Turismen i Hovedstadsregionen er udpeget som områder med potentiale for yderligere udvikling af turismen.

”Lokale investeringer i kyst- og naturturismen er alfa og omega for, at man på Sjælland og øerne kan udvikle en bæredygtig turisme og udnytte de nye muligheder, som blandt andet den kommende Femernforbindelse vil give. Det kræver et tæt samarbejde mellem borgere, erhverv og kommune om, hvilken udvikling man ønsker lokalt, og det er de støttede planer et godt redskab til,” siger Jens Hausted, direktør i Dansk Kyst- og Naturturisme.

Læs hele historien her.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind