Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

En medlemsanalyse fra HORESTA fortæller, at restauranterne i maj har haft en omsætning, der er 35 til 40 procent lavere end normalt, skriver Berlingske. Og den 30. juni bliver de generelle hjælpepakker udfaset.

I artiklen fortæller Nadeem Wasi, medlemschef hos HORESTA, at coronapasset bør afskaffes hurtigst muligt for at hjælpe branchen på benene igen. Han tilføjer derudover, at der er to kneb, man bør tage i brug for at komme restaurationsbranchen til undsætning:

”Vores nabolande har under coronakrisen sænket deres moms, mens Danmark er det eneste land i Europa med en flad moms på 25 procent. Og så bliver Danmark ikke ligefrem mere attraktivt for turister fra udlandet,” siger han og tilføjer, at HORESTA desuden mener, at man bør se på et restaurant- og oplevelsesfradrag, som minder om det særdeles populære håndværkerfradrag.

Læs hele historien her.

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Farvel til kaffeafgiften: Nu kan der være penge at spare på kaffen

Fra 1. januar 2027 bliver kaffeafgiften afskaffet. Det kan give lavere indkøbspriser og bedre indtjening for landets caféer, restauranter og hoteller. HORESTA glæder sig over afgiftslettelsen og opfordrer virksomhederne til allerede nu at forberede sig på ændringen.

Log ind