Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

De københavnske hoteller har udsigt til endnu en sommer med alt for få gæster, tomme værelser og elendig indtjening. Størstedelen af hotellerne i hovedstaden forventer kun at sælge under halvdelen af værelserne i højsommeren, hvor der normalt er fuldt hus, skriver Jyllands-Posten.

”Det bliver en rædselsfuld sommer for hotellerne i København. Hotellerne tjener flest penge i sommerferien og tærer ofte på de indtægterne i resten af året. Nu går de ind i en lavsæson uden at være polstret, når også de store regninger for moms og skat skal betales. Det er derfor stærkt problematisk, at kompensationsordningerne udfases på et tidspunkt, hvor hotellerne fortsat har brug for støtte,” siger Kristian Nørgaard, politisk konsulent i HORESTA.

Arp-Hansen Hotel Group er med 12 hoteller den største operatør i København. Koncernen har i øjeblikket en belægningspct. på 25 pct. og bookingerne for de kommende måneder er ikke prangende. Dorte Krak, adm. direktør i Arp-Hansen Hotel Group, fortæller, at hun vil være glad, hvis virksomheden når op 50 pct. i højsæsonen, men det er meget usikkert.

Læs hele historien her.

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Arp-Hansen investerer 140 mio. kr. i The Square

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Hotellet har fået 16 nye værelser, opgraderede fællesområder og nyt interiør med fokus på dansk design.

Log ind