Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Engang var 'oplevelsesøkonomi' det hotte begreb i turistbranchen, og den gode oplevelse var i højsædet, når kulturinstitutioner, detailhandlen, restaurationsbranchen og andre attraktioner skulle positionere sig og tiltrække turister. I dag er det ikke længere nok at have fokus på oplevelsen alene. Den skal naturligvis stadig være i top, men den skal samtidig være stedbunden. Unik for værtsbyen og tale ind i en større fortælling om stedet, skriver Frederiksborg Amts Avis.

For Wonderful Copenhagen bliver denne fortælling et vigtigt værktøj, når virksomheden fremover skal tiltrække såkaldte kulturturister til Helsingør - turister, der kommer til byen for kulturen eller en bestemt attraktion.

”Der er et særligt potentiale i kulturturisterne. De lægger generelt mange penge i byen, og derfor handler det om at holde på dem længere end bare turen ind på Kronborg,” forklarer seniormanager Rune Erbs

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind