Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Som turist i Fredericia kan du besøge fredet natur, få en guidet tur på en historisk vold og spise på en Michelin-stjernet restaurant. Alligevel er turisterne udeblevet, og det har fået byens hoteller til at lave sammenslutningen ’Experience Fredericia’, som skal markedsføre byen og få turisterne lokket til, skriver DR.dk.

Det første konkrete skridt på vejen mod flere gæster til byen er, at Experience Fredericia har ansat en salgs- og marketingschef, der skal sætte skub i udviklingen. I 2019, før coronakrisen, havde Fredericia 265.000 overnattende gæster. Det er til sammenligning det halve af nabokommunen Kolding og blot en tredjedel af overnatningstallet i Vejle, viser tal fra Danmarks Statistik.

Einar Kring er direktør hos hotel Best Western Plus i Fredericia og med i sammenslutningen. Ifølge ham bærer politikerne en stor del af ansvaret for, hvorfor Fredericia ikke kan måle sig med nabokommunerne, når man måler på overnattende gæster.

Læs hele historien her.

Hotel Hesselet får nyt liv med japansk restaurant og historien i behold

Hotel Hesselet i Nyborg er i gang med en omfattende fornyelse, der skal bringe det knap 60 år gamle hotel ind i en ny tid uden at give slip på stedets særlige historie. Et af de mest markante nye kapitler bliver Restaurant Hi, hvor nordisk gastronomi, japansk inspiration og bare 20 pladser skal danne rammen om en ny restaurantoplevelse.

Museum får 63 millioner til ny udstilling

Danmarks Jernbanemuseum i Odense har fået 63 mio. kr. til en ny udstillingsbygning, der skal stå klar i 2030. Investeringen følger efter et rekordår, hvor museet havde 107.000 gæster.

Log ind