Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Dansk turisme er hårdt trængt som følge af corona, hvorfor blandt andre Dansk Kyst- og Naturturisme arbejder med en række projekter, der skal bidrage til en genstart af branchen. Fra to af disse initiativer udspringer nu to selvstændige markedsføringskampagner, som vil fylde i mediebilledet hen over sommeren.

Fælles for kampagnerne er, at de skal motivere danskerne til at rejse ud efter oplevelser i eget land – med fly og med tog – for på den måde at hjælpe til at få Danmark både på vinger og på skinner igen.  

”Når vi undersøger danskernes rejseforventninger, kan vi se, at mange igen i år forventer at holde ferie i Danmark. Derfor håber vi, at vi med de to nye kampagner hen over sommeren kan være med til at inspirere til, at man ikke nødvendigvis bliver "helt hjemme", men også tager på oplevelse i Danmark med enten tog eller fly,” fortæller Sisse Wildt.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind