Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Når danskere planlægger et ferieophold, begynder rejsen ofte på bookingportaler som Hotels. com og Expedia. Men det skal vi stoppe med. Sådan lyder opfordringen fra Katrine Daugaard, som driver Lehnshøj Bed & Breakfast i Svendborg på Sydfyn.
Baggrunden for den holdning skal findes i en række mere eller mindre kedelige oplevelser, som Katrine Daugaard har haft med netop Expedia, som også ejer Hotels.com. Oplevelser, som har kostet hende omsætning, skriver BT.
”Jeg har oplevet flere ting med de her bookingportaler, og de er simpelthen så frække, når det kommer til at tjene penge. Når det kører, så er det jo dejligt for alle, men det her blev simpelthen for meget,” siger Katrine Daugaard.
Hos HORESTA kan man sagtens sætte sig ind i Katrine Daugaards frustrationer.
”Vi kan bare opfordre danskerne til at booke direkte ved hotellet. Det skal man særligt gøre i en situation nu, hvor mange har tabt penge i mange måneder og fortsat gør det over hele landet,” siger politisk chefkonsulent Kristian Nørgaard.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Færøerne bliver værtsland for Michelin-uddelinger i 2027
13-11-2026
-
Park Lane Copenhagen får ny CEO
13-11-2026
-
The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.
13-11-2026
-
Amerikanske julebookinger stiger markant i København
13-11-2026
-
DKBS: Flere mødesteder melder om voksende ordrebøger
13-11-2026
-
HORESTA kritiserer nyt potentielt tillæg på lufthavnstransport
13-11-2026
-
HORESTA-formand om DE-integration: Medlemmerne skal mærke værdien
13-11-2026
-
Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser
13-11-2026