Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

For Billunds største turistattraktion bliver 2020 et år lige til glemmebogen. Legoland havde i løbet af året blot 40 procent af det antal gæster, der dukker op på et normalt år, og årsregnskabet viser et dundrende underskud i form af et minus på hele 30 millioner kroner efter skat, skriver JydskeVestkysten.

Det er selvsagt covid-19pandemien, der bærer skylden for det dårlige år. Legoland måtte udskyde sin åbning i flere måneder, og først den 8. juni kunne sæsonens første gæster træde indenfor i forlystelsesparken. Det skete dog under en lang række restriktioner, hvorfor der hen over sommeren 2020 langt fra kunne være det antal besøgende, som Legoland gerne ser indenfor.

I 2019 var der et overskud på bundlinjen på mere end 83 millioner kroner.

Tivoli åbner julen på fredag med en million lys

Den 13. november åbner Tivoli sin 33. julesæson med julemarked, en million lys og nye oplevelser. Forlystelseshaven forventer en million gæstebesøg og vil fastholde julemarkedets position blandt verdens bedste.

Tivoli øger omsætningen efter ny japansk satsning

Tivoli har øget omsætningen med 6 pct. i tredje kvartal, hvor både indtjening og besøgstal er steget. Fremgangen skyldes blandt andet åbningen af det nye japanskinspirerede forlystelsesområde Hikari.

Log ind