Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Regnskabet for sidste år hos Arthur Hotels er netop kommet, og det viser blandt andet et overskud 1,3 millioner kroner for hele hotelgruppen mod 20,1 millioner kroner i plus i 2019, skriver Standby.dk.

I alt har koncernen modtaget kompensation på 20,6 millioner kroner. 4,6 millioner i lønkompensation og 15,9 millioner kroner til faste omkostninger, fremgår det af regnskabet.

Til STANDBY.dk siger hovedaktionær og administrerende direktør, Kirsten Brøchner-Mortensen:

”Havde vi ikke fået den offentlige støtte, var vi kommet ud af 2020 med et underskud på omkring 19,3 millioner kroner. Årsagen til, at vi kommer hjem med et lille bitte overskud, kontra mange kolleger, skyldes flere ting. At vi selv ejer vores ejendomme samt at vi har en lille beboelsesejendom med 20 små lejligheder ligesom vi udlejer nogle erhvervslokaler. Det har bidraget på plussiden,” siger Kirsten Brøchner-Mortensen.

Læs hele historien her.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Nyt teknisk museum skal tiltrække 383.000 gæster

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum er rykket videre med en arkitektkonkurrence. Museet forventer 383.000 besøgende om året, og vinderprojektet skal findes i maj 2027.

København afviser loft over store events

Et forslag om at begrænse antallet af store arrangementer i København er blevet stemt ned i Borgerrepræsentationen. Flertallet ønsker ikke et fast loft over begivenheder, der kan skabe aktivitet og omsætning i byen.

Log ind