Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Krisen har gjort ondt på det smukke, 4-stjernede Hotel Kirstine i Næstved, hvor hotelophold, restaurantbesøg og private arrangementer har hængt i en uvishedens tråd gennem halvandet år.

Men denne sommer er tingene begyndt at lysne. Selv inden coronakrisen var omsætningen fra turister stagneret i Næstved, men pludseligt ligger der igen turister i hotellets Hästens-senge, skriver Sjællandske Medier.

Det er primært danske besøgende, som booker ophold i Næstved, fortæller ejeren Henrik Green, men på den måde har coronakrisen faktisk været en blessing in disguise for hotellet, lyder det. For mens resten af verden stadig er ramt af omsiggribende restriktioner og udgangsforbud, er der maskefrit i Danmark, og det udnytter danskerne - ligesom sidste sommer. Flere bliver i landet, og det kan mærkes på Hotel Kirstine, men Henrik Greens arme er ikke helt oppe over hovedet.

”Det har været en ret skræmmende udvikling at følge, og jeg er alvorligt bange for at de danske turister forsvinder igen til efteråret”.

Frygt for ”larven fra helvede” udløser aflysninger i Odense

Frygten for egeprocessionsspindleren – bedre kendt som ”larven fra helvede” får danske turister til at aflyse ophold og oplevelser i Odense. Flere turismeaktører understreger dog, at de ikke har været berørt af larven og frygter, at situationen skader byens omdømme.

København kåret som verdens bedste by

København indtager for andet år i træk førstepladsen på en international rangliste over verdens mest attraktive byer at leve i. Placeringen understøtter byens internationale position som destination for både turister og erhverv.

Log ind