Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Sovino-gruppen – som Torben Olsen ejer sammen med blandt andre kapitalfonden Maj Invest – har tabt store beløb under nedlukningerne, men han mener, at københavnerne nu har behov for flere nye spisesteder, skriver Berlingske.

Sovino har allerede overtaget Restaurant l’Alsace og åbner samtidig tre nye steder i Københavns centrum og et i Kødbyen på Vesterbro. I forvejen råder Sovino-gruppen – der tidligere hed Victor-gruppen – blandt andet over spisesteder som Café Victor, Restaurant Kanalen, Fiat, Ravage og natklubberne Lusso og Lucifer. De fem nye åbninger bringer det samlede antal i koncernen op på 18 spisesteder.

”Det er en stor satsning, som vi foretager nu, og vi kommer til at skyde mange penge i de nye steder. Vi har arbejdet på det i en længere periode men har ventet med at åbne, så længe restriktionerne stadig var her. Vi ville meget gerne åbne på et tidspunkt, hvor der var så få begrænsninger som muligt,” siger Torben Olsen.

Læs hele historien her.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Nyt teknisk museum skal tiltrække 383.000 gæster

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum er rykket videre med en arkitektkonkurrence. Museet forventer 383.000 besøgende om året, og vinderprojektet skal findes i maj 2027.

København afviser loft over store events

Et forslag om at begrænse antallet af store arrangementer i København er blevet stemt ned i Borgerrepræsentationen. Flertallet ønsker ikke et fast loft over begivenheder, der kan skabe aktivitet og omsætning i byen.

Log ind