Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den italienske gourmetrestaurant Era Ora har ikke haft et nemt 2020. Først mistede restauranten sin ene Michelin-stjerne, og siden har hele restaurationsbranchen været ramt af nedlukningen efter coronakrisen. Ikke nok med det, så valgte ejeren Elvio Milleri at lukke Era Ora for bestandigt i maj, og det har været dyrt på bundlinjen. Siden da er der udelukkende blevet solgt italiensk vin gennem selskabet, skriver Finans.dk.

Era Ora var den første italienske restaurant i Danmark, der fik en Michelin-stjerne. På dette tidspunkt var det også småt med italienske restauranter rundt om i Europa, som havde en Michelin-stjerne. Siden er Era Ora tre gange blevet udnævnt til den bedste restaurant i Danmark, og den er også blevet kåret til den bedste italienske restaurant uden for Italien.

Nu åbner et nyt koncept således snart. Spørgsmålet er blot, om Elvio Milleri kan skabe en lige så stor succes som tidligere, skriver Finans.dk.

Læs hele historien her.

Ægtepar bag Restaurant Jordnær åbner vinbar i København

Eric Kragh Vildgaard og Tina Kragh Vildgaard, der står bag den trestjernede Michelinrestaurant Jordnær i Gentofte, åbner vinbaren Sève i København i april 2027. Det nye sted kombinerer vinbar og restaurant med plads til omkring 30 gæster.

Tre sønderjyske hoteller udvalgt til Michelinguiden

Hotel Arnkilhus i Sønderborg er kommet med i Michelin Guide Hotel Selection 2026 sammen med Alsik Hotel & Spa og Dyvig Badehotel. Udvælgelsen giver hotellerne mulighed for at komme i betragtning til Michelin-nøgler.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Log ind