Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

”Mener erhvervsministeren, at det er tilfredsstillende, at en lang række virksomheder fortsat afventer at få udbetalt COVID19-hjælpepakker,” lyder spørgsmålet forud for møde på tirsdag i Folketingets erhvervsudvalg. Spørgsmålet til erhvervsministeren er stillet af formand for Folketingets erhvervsudvalg, Anni Matthiesen, fra Venstre samt tre af Venstres øvrige medlemmer af udvalget, skriver Standby.dk.

Folketingets Erhvervsudvalg har indkaldt erhvervsminister i åbent samråd om COVID19-hjælpepakkerne til erhvervslivet. Samrådet finder sted tirsdag den 12. januar klokken 8.45 i Landstingssalen på Christiansborg.

Til STANDBY.DK siger Kirsten Munch Andersen, politisk direktør i HORESTA: ”Udbetalingerne af kompensationerne kommer ikke til udbetaling, hvilket bliver stadig mere kritisk for virksomhederne. EU har før jul godkendt flere af de danske hjælpepakker. Erhvervsstyrelsen siger til os, at de har behandlet 98 af ansøgningerne om hjælp via hjælpepakkerne, men de har ikke åbnet for ansøgningerne til de øvrige hjælpepakker. Dette er ved at være en rodebutik”.

Mødet på tirsdag i erhvervsudvalget vises på TV fra Folketinget via dette link.

Læs hele historien her.

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Farvel til kaffeafgiften: Nu kan der være penge at spare på kaffen

Fra 1. januar 2027 bliver kaffeafgiften afskaffet. Det kan give lavere indkøbspriser og bedre indtjening for landets caféer, restauranter og hoteller. HORESTA glæder sig over afgiftslettelsen og opfordrer virksomhederne til allerede nu at forberede sig på ændringen.

Log ind