Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Christian Aarø er »monster bekymret«. Ikke så meget på egne vegne, men for hele den branche, han har været en del af i 30 år, de 17 af dem som selvstændig, og som er hans helt store passion, skriver Berlingske.

"Omsætningen er væk. Der kommer ingen penge ind, men regningerne skal stadig betales. Virksomhederne viser samfundssind ved at beholde medarbejderne, selvom de skal bære en del af udgifterne til trods for hjælpepakkerne. Og når man ikke kan tjene nogen penge, så bliver kassen mindre og mindre, og til sidst vil den jo være tom," siger han.

Christian Aarø ejer og driver den tostjernede Michelin-restaurant AOC samt søsterrestauranterne No. 2 og Trio i hjertet af København. Han er dermed en del af den oplevelsesindustri, bestående af restauranter, hoteller og rejsebureauer, som sammen med dele af detailhandlen er ekstremt hårdt presset af den omfattende nedlukning under coronakrisen.

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Farvel til kaffeafgiften: Nu kan der være penge at spare på kaffen

Fra 1. januar 2027 bliver kaffeafgiften afskaffet. Det kan give lavere indkøbspriser og bedre indtjening for landets caféer, restauranter og hoteller. HORESTA glæder sig over afgiftslettelsen og opfordrer virksomhederne til allerede nu at forberede sig på ændringen.

Log ind