Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Israel er begyndt at høste frugten af et succesfuldt vaccinationsprogram, og halvdelen af befolkningen har allerede fået det første stik. Søndag åbnede flere dele af fritids- og forlystelseslivet for de vaccinerede og for dem, der har udviklet antistoffer mod covid-19 efter overstået sygdom. Et 'grønt pas' giver adgang til for eksempel fitnesscentre og hoteller, ligesom koncerter og sportsbegivenheder åbner for et begrænset publikum, skriver Politiken.
I Danmark og Europa er det spørgsmål ømtåleligt, selv om nedlukningen har enorme økonomiske og menneskelige konsekvenser. Der er videnskabelig usikkerhed om smitten, samtidig med at modstandere på begge fløje kalder det 'indirekte tvang' og hævder, at det deler befolkningen op i A- og B-hold.
Den danske regering annoncerede i starten af februar, at man vil udvikle et såkaldt coronapas, der skal bruges ved udlandsrejser, og samtidig vil udvikle en model, der kan bruges i Danmark til at genåbne dele af forlystelseslivet. Om det interne 'pas' for både vaccinerede og folk med en negativ test skal tages i brug, lod regeringen dengang stå åbent. Finansminister Nicolai Wammen (S) betegner det nu som en afgørende prioritet for regeringen.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Uventet millionarv overrasker sjællandsk museum
30-10-2026
-
Silkeborg hæver loftet for Airbnb-udlejning
30-10-2026
-
Tysk investor vil bygge hotel til 150 mio. kr. på Rømø
30-10-2026
-
Internationalt: Tre norske turistmål indfører ny turismeskat
30-10-2026
-
To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København
30-10-2026
-
Skatteminister vil undersøge afgifter på autocampere
30-10-2026
-
Mere beskyttet natur kan bidrage med milliarder til turismen
30-10-2026