Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

VisitDenmarks samlede arbejde med bæredygtighed er resulteret i, at HORESTA netop har certificeret organisationen som Green Tourism Organization (GTO). 

”Vi er glade for, at HORESTA med certificeringen som GTO anerkender VisitDenmarks samlede arbejde med bæredygtighed. Vi har i de seneste år haft et større strategisk fokus på bæredygtighed i organisationen. Og her er det at blive certificeret som GTO en vigtig milepæl på den interne front,” siger kommunikationschef Anders Rosbo VisitDenmark.

Bag certificeringen som Green Tourism Organization (GTO) ligger en lang række kriterier på miljø- og bæredygtighedsområdet blandt andet i forhold til energi, affald og indkøb, som man som turistorganisation skal leve op til. 

Endvidere lægges der i certificeringen vægt på, at organisationen i sin kommunikation og markedsføring advokerer for miljøhensyn og bæredygtige løsninger.

”VisitDenmark er virkelig trådt i karakter i forhold til arbejdet med bæredygtig turisme. Både på de eksterne linjer med analyser, som viser danskernes og nærmarkedernes fokus på det grønne og øget markedsføring af Danmarks grønne profil og nu også på de interne linjer ved at blive tildelt Green Tourism Organization (GTO), ” siger Mikal Holt Jensen, miljøchef i HORESTA og sekretariatsleder for GTO og fortsætter: 

”Denne indsat viser vejen for danske turisme, men er også et tydeligt signal til omverden.” 

Læs hele historien her.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

HORESTA: Nye krav til takeaway rummer flere spørgsmål end svar

Fra 12. februar 2027 skal virksomheder med takeaway give gæsterne mulighed for at få mad og drikke i deres egne beholdere. Men branchen mangler stadig klare svar på, hvordan kravet Bring Your Own (BYO) skal fungere i praksis. HORESTA frygter, at virksomhederne ikke får mulighed for at afvise emballage, der kan bringe fødevaresikkerheden i fare.

Erhvervsturister står for hver fjerde turismekrone

Erhvervs- og mødeturismen stod i 2025 for 12 pct. af overnatningerne i Danmark, men 24 pct. af turismeomsætningen. Det viser VisitDenmarks årsberetning, der også sætter fokus på international markedsføring og kunstig intelligens.

Log ind