Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Regeringen har gennem længere tid været i tæt dialog med Kommissionen og andre EU-lande for at få loftet for statsstøtte hævet for danske virksomheder. Baggrunden er blandt andet, at EU-Kommissionen i efteråret sænkede loftet for statsstøtte og dermed for, hvor meget støtte, virksomheder kan få, skriver Standby.dk. Nu har EU-Kommissionen så netop hævet loftet fra 22 til 75 millioner kroner i hele coronaperioden fra september sidste år til udgangen af i år.

Trods forhøjelsen til 10 millioner euro skønner HORESTA, at flere danske virksomheder i turisme- og oplevelseserhvervet fortsat ikke vil kunne få den støtte, de var stillet i udsigt. For nogle af disse virksomheder løber de faste omkostninger, som de havde forventet at få dækket under coronakrisen, op i flere hundrede millioner kroner.

”Vi håber, at den danske regering vil fortsætte kampen for at opnå støtte, så sikkerhedsnettet bliver stort nok til at understøtte disse virksomheder. Der er tale om meget store arbejdspladser, og dermed risiko for, at tusindvis af job går tabt, hvis der ikke findes en løsning,” siger foreningens formand, Jens Zimmer Christensen.

Læs hele historien her.

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer

En turismeskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus kan give staten en årlig indtægt på omkring 350 mio. kr. Det viser nye beregninger fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne.

Log ind