Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Coronasmitten blandt ansatte i hotel- og restaurationsbranchen var omtrent dobbelt så almindelig som hos medarbejdere i industrien og byggeriet, sidste gang landet var åbent. Det viser beregninger fra Dansk Erhverv baseret på tal fra Statens Serum Institut, skriver Jyllands-Posten.

Kirsten Munch Andersen, politisk direktør i HORESTA, mener dog ikke, at man kan konkludere ret meget ud fra studiet eller incidenstallene. Udviklingen i hendes branche kan f.eks. sagtens skyldes, at mere end halvdelen af branchens medarbejdere er under 30 år, mener hun.

”Vi ved stadig grundlæggende ikke, hvor folk bliver smittet. Det er ærgerligt, at der ligger en statistik, som giver det indtryk, at der er rigtig meget smitte i vores erhverv,” siger hun.

Læs hele historien her.

Høje afgifter bremser dansk autocamperturisme

Danmark har langt færre autocampere pr. indbygger end nabolandene. Camping Outdoor Danmark peger på høje afgifter som en væsentlig årsag og mener, at lavere afgifter kan skabe øget turismeomsætning i landdistrikterne.

Campingvækst skaber ønske om mere fleksible regler

En stærk juli har vist potentialet i camping og autocamperturismen, men gældende regler begrænser mulighederne for udvikling. Camping Outdoor Danmark efterlyser blandt andet mere fleksible regler, bedre investeringsmuligheder og en samlet politisk strategi.

Log ind